Tro og tænkning, - systematisk teologi (dogmatik, religionsfilosofi og etik)

Fagbeskrivelse 

I faget “Tro og tænkning, - systematisk teologi” beskæftiger vi os med de store spørgsmål og temaer i teologien. Det sker i en slags “arbejdsdeling” mellem de delområder, der kaldes dogmatik, religionsfilosofi og etik. Vi ser på, hvordan disse store spørgsmål og temaer er vokset frem lige siden de første kristne tog livtag med at gennemtænke troen og “det med Jesus”, - frem til i dag.

Det handler om gudsbegreb, skabelse, frelse, mennesket, Kristus, kirken, lidelse, retfærdighed, etik, m.m., - og det handler om afgørende teologer og retninger i teologiens historie. Samtidig med at vi følger denne historiske udvikling af teologiens store spørgsmål og de svar den rummer, vil vi tilbagevendende udsætte svarene for “trykprøve” ved at diskutere om de har gyldighed i dag.

Tro og tænkning, - systematisk teologi. 2. årgang. Perioder og temaer

Fagbeskrivelse:

I den første del af Tro og tænkning fik vi et overblik over en række perioder og temaer i den systematiske teologis historie til og med reformationen. Her i den 2. del vil vi foretage en række periodiske og tematiske punktnedslag i teologihistorien fra reformationen og frem til i dag.

Tro og tænkning, - systematisk teologi.  Samtidsteologi og økumenisk teologi

I Tro og tænkning, - systematisk teologi skal vi i “Samtidsteologi”, de tre første lørdage, se på forskellige kulturelle strømninger og tendenser i vores nærmeste samtid, som kalder på teologiske svar. Det handler om sekulære såvel som religiøse livsanskuelser og ideologier (f.eks. nyateisme, militant religiøs fundamentalisme, radikal vækst- og forbrugstænkning, ekstrem liberalisme og individualisme, m.m.). Vi vil inden semestrets start lægge os nærmere fast på nogle temaer.

Økumenisk teologi. Den sidste lørdag i efteråssemestret skal vi se på de mest centrale emner inden for økumenisk teologi (primært fra 1989 til i dag).

Tro og tænkning, - systematisk teologi. Aktuelle teologiske problemstillinger og tænkere

I “Samtidsteologi” lod vi teologiens dagsorden udspringe mere eller mindre af fremherskende livsanskuelser og ideologier i samtiden, som kalder på teologiske svar. Her i 2. semester vil vi i “Aktuelle teologiske problemstillinger og tænkere” på sin vis gå den modsatte vej. Nemlig ved at tage udgangspunkt i nogle helt centrale teologiske og “langtidsholdbare” problemstilinger og tænkere som tilbagevendende har central betydning og se på deres aktuelle relevans i vores samtid.

Tro og tænkning, - systematisk teologi. Religionsteologi (2 gange i 2. semester)

Religionsteologi er et ret nyt ord. Men ordet dækker over noget, som går helt tilbage til kristendommens begyndelse. Nemlig den eftertanke og praksis som opstår, når kristne møder andre religioner.  Når ordet “religionsteologi” først er kommet på banen i de seneste årtier, hænger det ikke mindst sammen med det fænomen, som vi kalder globalisering. I globaliseringens tidsalder møder kristendommen hele spektret af religioner. De mest centrale spørgsmål i dette religionsmøde og kirkens teologiske og praktiske svar på dem skal vi høre nærmere om og diskutere i religionsteologi

Teologi for voksne. Etik. Fagbeskrivelse

På 3. årgang er vi i forårssemestret nået til faget etik. Som nævnt ovenfor, har man gerne en slags arbejdsdeling i faget systematisk teologi - det som vi også kalder Tro og tænkning - mellem tre delområder, nemlig dogmatik, religionsfilosofi og etik. De to første områder har vi været inde på i den teologihistoriske gennemgang i tidligere semestre og er vi stadig igang med på 3. årgang med undertitlerne “Samtidsteologi” og “Aktuelle teologiske problemstillinger og tænkere”.

Men hvad er etik? Ja, “etik” er i dag i dagligsproget bare et andet ord for moral. Men hvad forstår man i systematisk teologi normalt ved faget etik? Her følger vi en mere fagligt brugt skelnen mellem de to betegnelser. Moral er de konkrete bud og foreskrifter. Etik er overvejelser over grundlaget for moralen, det kalder man også af og til moralfilosofi.

Det er den sidstnævnte betydning af etik, vi vil gå ud fra i vores gennemgang af etik, samtidig med at vi løbende fastholder etikkens forbindelse til teologien og kristendommen som er helt fundamental faktor, der har præget etikken gennem det meste af dens historie.