Kirkehistorie - 1. årgang

Fagbeskrivelse
I kirkehistorie skal vi i 1. semester følge kirkens bevægede historie fra de første Jesu disciples og tilhængeres dannelse af en urmenighed og frem til reformationen. Det bliver en fascinerende rejse fra Jesusbevægelsen omkring år 30 og den efterfølgende hurtige udbredelse af kristne menigheder udover Middelhavsområdet. Videre over kirkefædrenes og oldkirkens vigtige teologiske diskussioner og kristendommens etablering som statsreligion i Romerriget. Derfra videre til den katolske kirkes forskellige bevægelser under Middelalderen samtidig med det stadige “skakspil” mellem konger, kejser, bisper og pave og frem til den epokegørende reformation i 1500-tallets første halvdel med Luther som hovedfigur.
Kirkehistorie - 2. årgang
Fagbeskrivelse
Perioder og temaer, fra reformation til nu
Her i den anden halvdel af gennemgangen af den kristne kirkes historie skal vi se på en række perioder og centrale temaer fra den sene reformationsperiode, også kaldet ortodoksien og frem til vor egen tid. Det vil naturligt nok ske med særlig vægt på de protestantiske kirkers historie og her i særlig grad den luthersk-evangeliske kirkehistorie.
1. lektion | Ortodoksi og pietisme, - kontinentet og Storbrittanien |
2. lektion | Oplysning, - kontinentet, Storbrittanien og Amerika |
3. lektion | Det 19. århundrede |
4. lektion | Det 20. århundrede |
Undervisere
Charlotte Hansen

Charlotte Hansen (cand. theol. og PhD)
Charlotte er cand. theol. og PhD fra Aarhus og har boet adskillige år i England, hvor hun underviste i kirkehistorie og historie både på universitetsniveau og for lægfolk, bl.a. ved Chichester Cathedral. Desuden har hun herhjemme også undervist ved Teologi for lægfolk i Aarhus.
Robert B. Hansen

Robert B. Hansen (Sognepræst i Rise ved Aabenraa)
Cand. theol. Fra Aarhus Universitet 2006, hvorfra han også erhvervede ph.d. graden i 2010 på en afhandling om dommedagsforestillinger i nadveren og dåben i oldkirken. Robert har derudover beskæftiget sig meget med den syriske kirke. Siden 2012 sognepræst i Ryslinge og fra 2018 i Rise ved Aabenraa.
Torben Bramming

Torben Bramming (Sognepræst i Ribe Domsogn og Seem pastorat)
Cand. teol. Tidligere frimenighedspræst i Ryslinge. Medarbejder og leder på RAMS (Skole kirketjenesten i Ribe Stift) 2009-15. Sammen med sin kone Bente Møll Bramming leder af Taarnborg, Brorsons gamle bispegård, som er et kulturcenter i Ribe. Forfatter til en lang række bøger om historie og dansk kirkehistorie.
Sten Haarløv

Sten Haarløv (Sognepræst i Løgumkloster Sogn)
Cand. teol. og ph.d., sognepræst i en årrække, bla. i Dansk Kirke i Sydslesvig 1996-2013, derefter Løgumkloster. Ph.d. i 2007 på afhandling om den danske reformkatolik Poul Helgesen og humanisten Erasmus af Rotterdam. Flere studieophold i udlandet. Diverse artikler. Har undervist både på Folkeuniversitetet i København og ved teologiske kurser i kirkehistorie i Sydslesvig.
Niels Bjørn Christensen-Dalsgaard

Niels Bjørn Christensen-Dalsgaard (sognepræst i Vojens, Jegerup og Maugstrup)
Niels Bjørn Christensen-Dalsgaard er cand. teol fra Københavns Universitet, hvor han særligt har beskæftiget sig med Paulus og den tidlige kristendom. Derudover har han også en stor interesse for og viden om oldkirkens historie og teologi. Niels har desuden undervist i teologi for voksne.
Læseplaner Årgang 1
Dette er Robert B. Hansens liste over bøger, som han anbefaler, hvis man som kursist ønsker at fordybe sig videre i de emner han underviser i.
Listen ser således ud:
Olga Bartholdy: Munkeliv i Løgumkloster, 1970. Et indblik i munkeliv i middelalderen.
Stig Strömholm: Dalen, Markerne og Skoven, 1975-80. En fiktiv fremstilling af det vestromerske riges sidste årtier. Bøgerne formidler fornemt en klassisk historisk tilgang til folkevandringstiden som en tid, hvor Europa går op i limningen og mørket sænker sig over kontinentet.
Hjalmar Holmquist og Jens Nørregaard: Kirkehistorie I, 1946. Gennem to generationer standardværket indenfor kirkehistorie. Værket er i dag tydeligt mærket af tiden, men stadigvæk meget læseværdigt.
Benedikt af Nursia og Brian Møller Jensen (red): Benedikts regel, 1998: Fornem dansk udgave af Benedikts regel.
Kirkeleksikon for Norden (1900-29). Meget lærd værk i fire, det stadigvæk kan være nyttigt at konsultere.